Kapitalisme defineres ofte som det økonomiske system vi har haft igennem de sidste 300 år, og det er kendetegnet ved (i) frie markeder og (ii) privat ejerskab af produktionsmidlerne. Ifølge McMillan er denne definition dog mangelfuld.

Markeder har nemlig eksisteret i tusinder af år, længe før ‘kapitalismen’. Og privatejede produktionsmidler har også eksisteret, siden menneskeheden begyndte at drive landbrug.

Så hvad er kapitalisme? Hvad er det nye, der opstod for omkring 300 år siden, og som kendetegner kapitalismen? Svaret er virksomheder. 

Kapitalismen betød, at kapitalen (produktionsmidlerne) flyttede fra individuelt ejerskab (landmænd, håndværkere, speditører osv.) til kollektivt ejerskab via store virksomheder.

Handelsselskabet

Illustration af transformation af realkapital til finansiel kapital udført af et handelsselskab. 

1. Begrænset personligt ansvar. Virksomheder var separate juridiske enheder. Det betød, at iværksættere kunne låne penge og investere i store og skøre ideer uden at risikere deres personlige økonomi, hvis noget gik galt. Selskabet kunne tage tabet og gå konkurs i stedet for iværksætteren.
   
   
2. Transformation af kapital. Forestil dig, at du gerne vil investere i et skib, men at du kun har råd til en tredjedel af skibet. Det ville være temmelig nytteløst fysisk at hugge skibet i tre stykker og købe et stykke. En bedre løsning er at lade et selskab eje skibet, og i stedet ejer du en tredjedel af selskabet.

I 1694 blev Bank of England grundlagt. To år senere blev banken udsat for et massivt stormløb. Så skete der noget unikt. Kongen og de rige havde investeret så meget i banken, at dens konkurs ville true deres interesser. Regeringen reddede derfor banken fra konkurs.

Statsstøttede private banker blev en hidtil uset succeshistorie. Takket være offentlig støtte kunne de tage større risici end nogensinde før og skabe mere sikre og stabile penge.

Statsstøttede private banker kortsluttede omdannelsen af kapital og gjorde det muligt at skabe finansielle aktiver på steroider. Det gav i første omgang mulighed for en voksende pengemængde og højere vækst. Men det løftede også bankernes ustabilitet til et systemisk niveau, skabte boom-bust-cyklusser og udløste dybe økonomiske kriser.

Kapitalismen er en pagt med djævelen, som ikke længere kan betale sig. Ved indgangen til det 21. århundrede er kapitalismens fiaskoer blevet værre, mens dens evne til at fremme velstand er forsvundet. 

Tidligere forsøg på at reparere kapitalismen er slået fejl. I dag kan kapitalen bevæge sig og forandre sig så hurtigt, at regler og overvågning ikke kan følge med. Som Deutsches Banks forskningsafdeling siger: “Bankrapportering er nu blevet så kompleks, at den er kommet ud af enhver kontrol og mening”.

I den digitale tidsalder er kapitaltransformationen kommet ud af kontrol. Kapitalismen opbygger systemisk risiko overalt. Alt fra investeringsbanker til forsikringsselskaber og energihandelsselskaber skal reddes af offentlige sikkerhedsnet for at undgå økonomisk kollaps. Men det skaber kun mere ‘moral hazard’ og opbygger større risici, som før eller siden vil resultere i et stort finansielt sammenbrud i fremtiden.

Hvad kan der gøres? For at fikse kapitalismen er mere regulering ikke en mulighed. Som Einstein bemærkede: “Sindssyge er at gøre det samme igen og igen og forvente et andet resultat”.

Vi er begejstrede for at kunne præsentere Jonathan McMillan, hjernen bag bogen The End of Banking, som vil tale om deres helt nye bog Capitalism and the Market Economy.

Jonathan McMillan er et pseudonym, der repræsenterer samarbejdet mellem to enestående forfattere – en bankmand fra en stor international bank, som har valgt at være anonym, og Jürg Müller, direktør for Avenir Suisse, den største liberale tænketank i Schweiz.