Private banker skaber penge
- en alvorlig klimatrussel?
I dag er pengeskabelsen udliciteret til private banker. Ifølge professor Peter Dietsch har det ødelæggende konsekvenser for klimaet. Der skabes automatisk nye penge til det, som bankerne finder profitabelt – herunder fossile brændstoffer og overudnyttelse af naturressourcer. Det blokerer for den grønne omstilling. Kan pengesystemet reformeres, så staten holder op med indirekte at subsidiere brune industrier?
For at besvare dette arrangerede vi et webinar med professor Dietsch den 19. september 2023, samt et panel af eksperter og rigsdagspolitikere. Vi lancerede webinaret med en debatartikel i Aftonbladet. Det var en meget vellykket begivenhed med over 300 deltagere, et yderst interessant foredrag og paneldiskussion og masser af glade e-mails, telefonopkald og taksigelser bagefter. Registrer dig for at se seminaret nu, eller læs mere nedenfor:
*Ved at klikke på knappen accepterer du, at Positiva Pengar og Gode Penge sender dig en e-mail med videolinket til deltagelse og mere information om dette og fremtidige webinarer. Du kan til enhver tid afmelde vores e-mails ved at klikke på unsubscribe.
En hindring for den grønne omstilling
Der er udbredt mangel på viden blandt beslutningstagere, klimaaktivister og journalister om, at banker over hele verden giver en ubegrænset strøm af penge til investeringer i fossile brændstoffer. Og at bankerne kan det, fordi regeringerne har udliciteret pengeskabelsesfunktionen til dem. Det er en alvorlig hindring for en grøn omstilling. Det fungerer sådan her:
Staten har uddelegeret pengeskabelsen til private banker. [1] Det betyder, at bankerne har ret til at bestemme, hvem der får adgang til nyskabte penge. Penge er ikke en knap ressource; penge kan skabes af banker i nærmest uendelige mængder gennem udlånsprocessen. Det eneste, der effektivt begrænser hvor mange penge bankerne skaber, er, om de lån pengene udstedes til anses for at være rentable eller ej. [2]
Investeringer i klima- og miljøødelæggende aktiviteter er stadig meget profitable og vil være det i en overskuelig fremtid. Det betyder, at der ikke er nogen effektive grænser for, hvor mange penge bankerne kan skabe til de formål. Som et resultat har verdens 60 største banker skabt 5,5 tusind milliarder dollars til industrier, der er afhængige af fossile brændstoffer, siden Paris-aftalen! [3]
Så længe vi, offentligheden, fortsætter med at acceptere en system, hvor pengeskabelsen er udliciteret så frit til private virksomheder, vil udlån – og dermed helt nyskabte penge – til den fossile sektor fortsætte. Så vil vi aldrig være i stand til at løse klimakrisen.
Hvem skaber pengene?
Mange af os har lært i skolen, at staten kontrollerer skabelsen af penge. Men hvad mange ikke ved, er, at staten har uddelegeret denne magt til private banker.
For at forstå, hvordan denne udlicitering fungerer, kan vi sammenligne det med et tilfælde, hvor en lokal butik underskriver en aftale med Starbucks (franchisegiveren) om at sælge Starbucks-kaffe (bliver franchisetager). Det store Starbucks-selskab overdrager således retten til at producere og sælge kaffe mærket "Starbucks", i enhver mængde, og sælge den til hvem de vil, så snart der er en efterspørgsel efter kaffe på markedet.
At uddelegere skabelsen af penge kan sammenlignes med, at Starbucks uddelegerer skabelsen af en Starbucks-kaffe til en lokal kaffebar.
På samme måde har lokale private banker indgået aftaler med centralbanken om at skabe og udlåne danske kroner. Bankerne skaber nye danske kroner og låner dem ud til kunderne, så snart der er efterspørgsel efter et lån fra kreditværdige låntagere, som bankerne mener vil være i stand til at betale tilbage i fremtiden.
Med andre ord behøver en privat bank ikke at låne penge fra opsparerne for at yde et lån. Banken skaber simpelthen pengene ud af den blå luft på vegne af centralbanken. Læs mere om, hvordan denne proces fungerer i detaljer, se fodnoten. [4]
Hvorfor er det dårligt for klimaet?
Pengesystemet er i sidste ende en måde at organisere samfundet på. Magten til at skabe penge er magten til at bestemme, hvem der arbejder med hvad, hvilket bestemmer den retning, som samfundet udvikler sig i. Sektorer, der modtager nye penge, kan investere, vokse og blomstre. Sektorer, der ikke modtager nye penge, dør hen.
Magten til at skabe penge giver omfattende magt over økonomien
Hvem nyder godt af, og hvem taber på, at der skabes penge i dag? Hvilke projekter har bankerne valgt at vande, lade vokse og blomstre, og hvilke projekter lader de dø hen?
Svaret er: Bankerne finansierer alle projekter, som de anser for rentable. I dag er det stadig meget profitabelt at investere i virksomheder med høj CO2-udledning, som overudnytter vores naturressourcer og ødelægger økosystemer. Det er derfor, verdens banker skabte 673 milliarder dollars til fossile investeringer alene i 2022! [5]
Det betyder, at de nuværende forsøg på at løse klimakrisen bliver undermineret. Uanset hvor hårdt vi arbejder, vil det aldrig lykkes os at opnå en grøn omstilling ved at flytte eksisterende penge til grønne sektorer, så længe bankerne, støttet af deres centralbanker, kan skabe en ubegrænset strøm af nye penge til rentable fossile brændstofindustrier.
Hvem er ansvarlig?
Som professor Peter Dietsch skriver: "Vi, offentligheden og vores politiske repræsentanter, er alle ansvarlige for dette. Kort sagt er det ikke sådan, at private investeringer i fossile brændstoffer fortsætter trods af vores bedste indsats; snarere, at offentlige politiske valg aktivt muliggør og tilskynder til, at disse investeringer fortsætter."
Med andre ord har vi valgt politiske repræsentanter, som har udliciteret skabelsen af penge til private banker, og derfor er vi i sidste ende demokratisk ansvarlige. Uden aktiv støtte fra staten ville de private banker ikke have været i stand til at skabe en eneste dollar, euro eller krone til investeringer i fossile brændstoffer.
Situationen er helt absurd: En del af staten forsøger at løse klimakrisen, mens en anden del fører en pengepolitik, der aktivt underminerer den grønne omstilling ved at hælde penge i investeringer i fossile brændstoffer. Som professor Dietsch udtrykker det: "Den venstre hånd underminerer de allerede utilstrækkelige handlinger fra den højre hånd". Hans håb er, at "det at konfrontere de politiske beslutningstagere med disse uoverensstemmelser vil øge det offentlige pres på dem" for at gennemføre de nødvendige reformer. Hvilke reformer er der så brug for, ifølge professor Dietsch?
Skabelse af en bæredygtig økonomi
CO2-afgifter
Skatter og afgifter på alle aktiviteter, der er skadelige for økosystemer og klimaet (i økonomisk sprogbrug, internalisering af negative eksternaliteter), ville være kontruktivt. Det har dog vist sig at være en udfordring i praksis. Ifølge IPCC blev kun 20 % af de globale drivhusgasemissioner dækket af CO2-afgifter, og prisen på udledninger er alt for lav. [Det er ikke nogen nem opgave at designe regler og afgifter, der gør alle samfundsgavnlige aktiviteter rentable, samtidig med at skadelige aktiviteter gøres urentable. Markedet er dygtigt til at finde nye smuthuller. Så længe CO2-afgifterne ikke er tilstrækkeligt høje og for lette at omgå, vil private banker fortsætte med at skabe penge til fossile brændstof-projekter.
Fjern bankernes magt til at skabe penge til investeringer i fossile brændstoffer
Et potentielt mere effektivt forslag, som professor Peter Dietsch diskuterer i sit arbejde, ville være at reformere pengeskabelsen. I stedet for betingelsesløst at lade bankerne skabe statslige penge til det formål, de finder profitabelt, kunne regeringen stille krav: Hvis bankerne ønsker at finansiere fossile industrier, skal de ikke have lov til at skabe statslige penge til det formål. De skal stå på egne ben og finansiere sig selv ved at låne pengene på markedet. Det ville dramatisk reducere den mængde finansiering, der er til rådighed for den fossile brændstof-industri.
For alle, der bekymrer sig om miljøet og klimaet, bør det forslag stå højt på dagsordenen.
Professor Peter Dietsch
Peter Dietsch er professor ved Institut for Filosofi på University of Victoria. Hans forskning fokuserer på spørgsmål om økonomisk etik, især skatteretfærdighed, de normative dimensioner af pengepolitik og indkomstulighed.
Ud over talrige artikler i akademiske tidsskrifter og offentlige medier er Dietsch forfatter til Catching Capital - The Ethics of Tax Competition (Oxford University Press, 2015), medforfatter til Do Central Banks Serve the People? (Polity Press, 2018) og redaktør af Global Tax Governance - What is Wrong with It and How to Fix It (ECPR Press, 2016). Læs mere om Peter her.
Historisk mulighed
Centralbanker, akademikere og politikere verden over diskuterer i øjeblikket problemerne og risiciene ved det nuværende pengesystem og udforsker nye måder at skabe penge på. Vi har en historisk mulighed for at påvirke og sikre, at pengeskabelsen organiseres på en retfærdig og bæredygtig måde. Derfor organiserer vi dette webinar. Tilmeld dig, og inviter gerne venner og bekendte.
❝
Tvivl aldrig på, at en lille gruppe omsorgsfulde, engagerede borgere kan ændre verden. Det er faktisk det eneste, der nogensinde har gjort det.
Margaret Mead
Hvornår, hvordan, hvor?
Arrangører
Positiva Pengar og Gode Penge er medlemmer af International Movement of Monetary Reform (IMMR), en gruppe af non-profit organisationer verden over. Vi fokuserer på det vigtigste emne i vores tid: Skabelsen og sletningen af penge og pengesystemets indvirkning på den sociale udvikling og vores liv.
Vi er ikke partipolitiske og beskæftiger os udelukkende med dette emne. Vores vision er, at pengesystemet skal være retfærdigt, bæredygtigt og demokratisk og bruges til gavn for samfundet som helhed.
© Positiva Pengar
& Gode Penge 2023